Home / Digte / Digte om livet

Digte om livet

Digte om livet

Digte om livet er essensen af livskundskab kogt ned på vers. Det er lyrik og det er dybde. Helt ind til benet. Det er en samling af vores favoritter – og der er mange. Her kan du roligt bruge resten af dagen – og natten – for digte skal fordøjes. De skal tygges igennem langsommeligt og hvert et ord skal glide ned. Tag endelig ud hvad du kan bruge. Om det er hele digtet eller et sjovt uddrag eller små citater.

Den glæde, vi fandt…
Den glæde vi fandt hos hinanden

bag ord som blev til, da vi tav,

er større end glæden, der kaldte sig ind

under øjnenes frygtsomme krav.

Vi er, hvad vi skænker hinanden.

Vor lykke er det, vi formår

at hvælve os over og fylde med kraft

fra de kræfter, vi ikke forstår.

Halfdan Rasmussen, Aftenland, 1949

Stille nat…
Stille nat, hvor kornet dæmpet nynner.

Stille nat, hvor stjernerne står tændt

Under græssets dybe, grønne hynder

sover én, din mund engang har kendt.

Bag det løv, hvor nattergalen fløjter,

vugger mørket om et spurvepar.

Over søen løber myg på skøjter

under månens krumme, hvide kar.

En hvis mund, du fandt og nu har mistet,

en hvis hånd engang var lys og let,

flygter fra det kar, som nu er bristet

ånder ét med jordens åndedræt.

Roligt smuldrer hendes glemte dage,

dæmpet synker nattens altervin

over det, der endnu er tilbage

af den mund, som brændte under din.

Var hun blot en drøm i dine drømme,

var hun blot en sitren ved din mund,

vil du ane hendes skygge strømme,

som en kilde af den mørke bund.

Evigt vil du høre hendes stemme,

brystets lyse tuer skal engang

vugge mod dit bryst. Og du skal glemme

hvad dit eget mørke hjerte sang.

Den, du søger, skal du aldrig finde –

Den, du finder, er en del af den,

som forløste, hvad du inderst inde

søgte mod og dog lod smuldre hen.

Derfor elsker du de lyse tuer,

derfor drikker du den røde vin,

når den hamrer sine hede luer

Læs også:  Søde digte

mod den mund, der brænder under din.

Stille nat, hvor kornet dæmpet nynner.

Stille nat, hvor stjernerne står tændt

Under græssets dybe, grønne hynder

sover én, din mund engang har kendt.

Bag det grønne løv går nattens skygger,

mørket vugger om et spurvepar.

Nattens dybe stilhed står og bygger

mure om de skrøbelige kar.

Halfdan Rasmussen, Stille nat, 1948

Lev i dag…

Lev i dag, så du kan dø i morgen.
Lad dit hjerte slå for mer’ end én.
Den, som skænker livet sine drømme
skal forlade jorden rig og ren.

Lev dit ene liv, som var du viet
til at sone alt, hvad vi forbrød.
Gør dig ren, at du en dag kan smile
gennem sorgen i din egen død.

Mød din død, som var den livets blomstring.
Høsten blusser varmt på vårens bund.
Lev i dag så du kan dø i morgen
lykkelig for hver en levet stund.

Flere digte om livet

Halfdan Rasmussen er en af de helt store danske digtere, som med vid og bid for sat sig ind i hovedet på dig med enkle observationer tilsat vaskeægte livsglæde. Det er en stor omfavnelse af alle livets aspekter, med billeder der sætter sig hos dig – altid

Halfdan Rasmussen, Lev i dag, 1949

Menneskesøn…

Jeg blev symbol
på sejr og tab
I kysser mine
naglegab.

I knæler for
min døde krop
Men ingen tog
mit livsværk op.

I helligholdt
min martyrdød.
Men livets vin
er også rød.

Og I skal drikke
denne vin.
Min smerte og min død
var min.

Halfdan Rasmussen, Menneskesøn, 1949
Noget om at føle sig grebet…
I går sprang altid ud
som Gud bestemte.
I dag sprang jomfru Olsen
ud fra femte.

Men da en sanger stod
og kvad om våren,
fortrød hun springet,
før hun ramte gården.

Og da hun syntes godt
om hans tenor,
lod hun sig gribe af
hans skønne ord.

Halfdan Rasmussen, fra Tosserier, 1960

Noget om et bankesystem….
Jeg kan ikke li’ folk,
der vil snakke konstant,
for jeg tror ikke på,
at så meget kan være sandt.
Og hvis sandheden bor
i den talende pause
må man prøve at gøre
de snaksomme tavse.

Læs også:  Digte om kærlighed

Jeg har fundet en løsning,
der er genial.
Den består i et hårdt,
lille bankesignal,
der blir sat i funktion
af den snaksomme sel.
Og såfremt han blir ved
blir han banket ihjel.
Halfdan Rasmussen, Tosserier, 1960

Noget om afslapning…

Dagen er gået til hvile,
for dagen er træt.
Solen har lagt sin pensel
og lagt sin palet.
Ude i rummet, hvor skyerne
går, som de plejer,
vandrer en lille mand
med en grøn, lille bajer.

Se, han er skaldet som månen
og lige så fuld!
Glad er han osse. Han ler,
når han trimler omkuld.
Stjerner går ind i hans øjnes
forundrede blånen.
Klang af krystal… Det er Jensen,
der klinker med månen!

Halfdan Rasmussen, fra Tosserier, 1960

Aftenbøn…
Kom nat og dæk vort feje,

forpinte hjertes mørke bund.

Byd alle støvets veje

til hvile på vor mund.

Kom nat med blinde spejle

til vores øjnes vågne ro

Og sig, at vi kan fejle

og dog forblive tro

Kom nat med regnfuld stemme

og syng os barnlige og små,

at også vi må glemme,

forlade og forstå.

Halfdan Rasmussen, Aftenbøn, 1954 (Skoven)

Digte og poesi

Man prøvede ikke at tænke for meget på dem i folkeskolen. Men så rammer livet som voksen – og den spontane glæde og positive tilgang bliver betonet af en livets andre aspekter. Man finder en balance. Og man finder en helt anden glæde i opdagelsen – eller genopdagelsen – af digte. Det livsbekræftende eller livskloge. Det foranderlige og lækre sprog – måden man helt minimalistisk får læseren med på en opdagelsesrejse gennem egne øjne – og ikke mindst gennem livet. Det er en ny linse, man læser gennem, når man fordyber sig i digte og ikke mindst citater. Skulle man få nok af det mere alvorlige er der nu også hjælp her på siderne. Livet skal heller ikke tages for alvorligt – og du finder også visdom og smil på læben, når du læser vores samling af sjove citater eller søde citater. Hvis du virkelig trænger til at grine så klikker du på vores jokes. Her er både gode jokes og dårlige jokes.

Hvem er Citatplakat.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *