Home / Folkeviser / Elverhøj folkevise

Elverhøj folkevise

elverhøjElverhøj Folkevise

Elverhøj folkevise er et af klenodierne i Dansk kultur og kunstliv. Jeg har lagt en analyse og selve teksten her. Det er nogle gange sjovere med en nøgle til at forstå og dykke ned i teksten. Nyd det danske sprog når det folder sig langsomt ud. Det er den danske karakter der står for skud.

Analyse

Elverhøj er en folkevise – en tryllevise – hvor både erotik og overnaturlige væsener inddrages. Elverhøj består af 12 strofer af 5 vers, hvor sidste vers i hver strofe er omkvædet.

Handling

Elverhøj handler om en ung svend, der falder i søvn på Elverhøj (stedet hvor elverne bor) og vækkes af to elverpiger, der vil danse med ham (elverpiger er forførende væsener, der danser mænd til døde). Han lokkes af elverpigernes smukke sang og frister ham yderligere med løfter om at lære ham at læse og skrive samt at tæmme bjørne. For at modstå fristelsen, støtter den unge mand støtter op ad sit sværd, hvilket får pigerne til at blive truende. Til svendens held galer hanen i sidste øjeblik og det bliver morgen (elverpiger er aktive om natten og forsvinder ved solens frembrud). Afsluttende advarer svenden de øvrige danske svende mod nogensinde at overnatte på Elverhøj.

Læs også:  Agnete og Havmanden Folkevise

Morale

Moralen i Elverhøj er, at man ikke skal lade sig lokke af fristelser, og heller ikke give efter for lyster eller drifter. Folkevisen og dens budskab er især møntet på unge  mænd, men kan i princippet belære alle mennesker.

 

Elverhøj

Folkevise

Jeg lagde mit Hoved til Elverhøj,

mine Øjne de finge en Dvale;

Der kom gangendes to Jomfruer frem,

de vilde gerne med mig tale.

Siden jeg hende først saa.

 

Den ene klapped mig ved hviden Kind,

den anden hvisked mig i Øre:

»Du stat op, favren Ungersvend,

om du vilt Dansen røre.

 

Vaag op, favren Ungersvend,

om du vilt Dansen røre;

Mine Jomfruer skulle fore dig kvæde,

det fejreste, dig lyster at høre.«

 

Den ene begyndte en Vise at kvæde

saa favrt over alle Kvinde:

Striden Strøm den stiltes derved,

som førre var van at rinde.

 

Striden Strøm den stiltes derved,

som førre var van at rinde;

Læs også:  Ebbe Skammelsøn - folkevise

de liden Smaafiske, i Floden svam,

de legte med deres Finne.

 

de liden Smaafiske, i Floden var,

de legte med deres Finne;

de liden Smaafugle, paa Kvisten sad,

de fældte deres Sang for hende.

 

»Hør du, favren Ungersvend,

og vilt du hos os blive,

da ville vi kende dig Bog og Rune,

dertil at læse og skrive.

 

Jeg vil dig Bjørnen at binde

og Bassen op til Eg;

Dragen med sit møgle Guld

skal rømme af Land for Dig.«

 

De dansed ud, og de dansed ind,

alt i den Elverfærd;

alt sad jeg Ungersvend

og støtted mig ved mit Sværd.

 

»Hør du, favren Ungersvend,

vilt du ikke med os tale,

da skal Sværd og hvassen Kniv

lægge dit Hjerte i Dvale.«

 

Havde Gud ikke gjort min Lykke saa god,

at Hanen havde slaget sin Vinge,

vist havde jeg bleven i Elverhøj

alt hos de Elverkvinde.

 

Det raader jeg hver dannis Svend

som ride vil til Hove:

Han ride sig ikke til Elverhøj

og lægge sig der at sove.

Siden jeg hende først saa.

Hvem er Citatplakat.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *