Home / Om

Om

Om citatlageret

Citatlageret er førstehjælp til dig som skal skrive festtalen, de søde kærlige ord til kæresten, et par borgerlige ord til svigersønnen, en punchline til din opgave og ellers en opdagelse i de mange sjove, vise, kærlige, underholdende og fantastiske fabulerende forunderlige ord. Vi elsker ord – lyden, intonering, dybde og den måde de rør os på. Tanken om at de ord, vi finder til dig – eller jer – bliver brugt til at skabe en god og særlig stemning til et bryllup, et studentergilde, en 18 års fødselsdag eller når I siger farvel til en I elsker er specielt. Det forpligter – og det gør at vi gør vores yderste for at have et kampe lager af citater, sjove ord, jokes, kloge ord, bevingede ord og ikke mindst et ord med til dagen og vejen. Ord til refleksion og eftertanke, der gør dig klogere på livet og som du kan fordøje over en dag eller to.

Thomas
Citater til enhver lejlighed

Mål og mission for citat-lageret.dk

Citatlagerets mål er enkelt. At have det største lager overhovedet for citater og jokes, for kloge ord og gåder. At være en EVIG inspiration for dem som søger det sjove som det alvorlige. Livet skal leves – med plads til sjov og fordybelse. Der skal være plads til den helt særlige danske humor, hvor vi gør grin med alle – også os selv. Citatlageret er stedet med lige de ord du står og mangler – gratis og til din disposition 24-7.

Missionen er derfor enkel – hårdt arbejde hver dag for både at finde de gode gamle vittigheder, de vise ord og de nyeste jokes – lægge dem på, så du kan finde ordene. Og du kan hjælpe med – bare send os din joke, dit citat eller din gåde. Vi vil løbende gøre alt for at alt er nemt at finde og ikke mindst forbedre søgefunktion og nye områder. Gøre siden så brugervenlig som muligt og udvise den bedste service.

Der er reklamer på siden – de dækker de udgifter der er på siden – men I sidens ånd er hjerteligt velkommen til at lave sjov med dem.

Såfremt i har spørgsmål

I kan altid kontakte os på mail. Det sker gennem vores kontaktformular.Vi svarer hurtigst muligt.